Birka v. Heeker Eichengrund

 Birka  

02441/97

HD status: B

HD index: 99 - sikkerhed 0,707
(01-03-10)

Se Birkas stamtavle

Birka fik fra Heinz Amshove i Tyskland. Jeg var ikke tilfreds med de to første tæver jeg havde, kunne ikke se jeg kunne bidrage med noget positiv til avlen, så jeg havde sat en "eftersøgning" i gang i Tyskland. Jeg ville gerne have en tæve, som jeg kunne grundlægge mit eget avl på.

Det fik jeg i Birka. Hun tegnede rigtigt godt, og alt gik som det skulle. Vi var bl.a. på VGP prøve (den tyske fuldbrugsprøve). Men jeg sprang min achillesene, ikke en men to gange, og det tog mere end 2½ år, inden jeg var klar til at færdes normalt igen. Det "kostede" Birka mange præmier og mig mange oplevelser, men de kuld jeg fik på hende, var særdeles gode, med bl.a. Fuglevangs Freya som den meste markante hvalp.

Det er Birka der har lagt grunden til de hunde jeg bruger i dag, og de ting hun bidrog med, er de ting jeg den dag i dag sætter højest i mit avlsarbejde: sundhed, roligt temperament, god psyke og nerver, ekstrem lærenemme og uden dominerende hunde.