Hvordan vi avler Münsterländere

- se videoer af nogle af vores hvape på YouTube

Som opdrætter mener jeg man har et stort ansvar, ikke kun for sine egne hunde og deres hvalpe, men også for sin race som helhed. Et mål for alle opdrættere er altid at avle "den bedste hund", det ønsker vi alle jo, men det er ikke så lige til endda.

De fleste anvender udavl, dvs. de avler ud fra deres enkelte individer og deres resultater - "du har en god hund og jeg har en god hund, så hvis vi parre dem, så må hvalpene da blive gode." Måske ja, men sandelig ikke altid. Hvorfor? Fordi man typisk ikke kender til de egenskaber de to linjer udvikler når de parres - altså tager man en chance.

Derfor bruger vi linjeavl. OK, fint, men skulle det være bedre end udavl? Ja, det mener vi, for man ved hvad man får når man bruger kendte linjer, fordi det er prøvet før og man kender derfor resultatet af en parring. Det er "testet" avl om man vil, og ved linjeavl forstærker man de bedste egenskaber hos begge forældre og derved får man endnu bedre hvalpe. MEN, det forstærker vel også de svage sider af hundene? JA, selvfølgelig gør det det. Men det er her mange springer over mht. linjeavl, for det kræver først og fremmest at man er meget kritisk overfor sine egne hunde og erkender deres fejl, hvilket nogen har lidt problemer med, men det kræver også en meget stor indsigt i de linjer man anvender i sin avl - og det tager tid at finde den rigtig linje - meget tid.

Men nu træner vi mest vores hunde på deres svage sider, og derved erkender og lærer jeg også deres fejl og svage sider, og udfra disse erfaringer vælger vi vores avlspartner, som selvfølgelig IKKE har de samme fejl. 

Som opdrætter er vi meget beviste om hvilke krav vi stiller til forældredyrerne udfra følgende hieraki:

- sundhed frem for alt andet

- et godt temperament

- god psyke

- gode nerver

- stor dressurbarhed