DJ vinderklasse Ringsted 3. oktober 2010
Endnu en gang skulle vi afsted på en af de åbne vinderklasser. Denne gang var det DJ's prøven øst, der blev afholdt ved Giesegård ved Ringsted.
Vejret var OK, overskyet med lidt kraftig blæst hele dagen. Der var tilmeldt 25 hunde, som var fordelt på 4 hold, og jeg var på hold 1 med bl.a. Lars Vandborg med Akita og Jonas Breesemann med Basco. Desuden deltog Arne Nielsen med Centa og Palle Larsen med Zippo, i alt 5 Münsterländere, ganske pænt antal.
Hornblæseren, som var tidligere Danmarksmester, sørgede for den rette stemning inden afgangen til terænet.
Jeg skulle starte i 1. slip sammen med Lars, og de klarede vi
ganske pænt, omend Lars havde et par tomme stande. Heiki havde en
markering for råvildt, ellers ingen fejl. 2 omgang gik vi mere
efter fugl, uden det lykkedes for Heiki at finde en. Det gjorde
makkeren dog lidt fremme i terænet foran Heiki.
Efter indtaget middag, skulle spændingen udløses, hvem skulle med i finalen. Der kom 12 hunde med over middag, 5 kategori 1 hunde, heri blandt Heiki og 7 kategori 2 hunde. Finalen startede på nogle ikke særlig indbydende marker, og det gik ud over kategori 2 hundene (godt man var i kat. 1). Jeg blev sluppet som den første kat. 1 hund i et engområde, og hun gik som hun skulle, havde dog en kraftig markering, som hun selv udløser inden vi kommer helt op med kavaleriet. Hun fik vist sekundering på makkerhund, som havde en tom stand. Jeg kom hurtigt ud igen, da en anden kat. 1 hund slog sig selv ud. Her kom jeg ud på noget indbydende græs igen, og gik efter fugle. Da vi skulle tilbage igen for at hente vind og skifte teræn, valgte jeg at få Heiki lagt op i det søg som hun virkelig kan anlægge. Det gik også fint, så det rakte til at blive 2. vinder med HP, men det bedste af alt: jeg kan komme til DM og forsvare min titel. |
![]() |
Tilbage til præmieoverrækkelsen. Der blev som sædvanlig snakket og drukket en lille forfriskning, mens dommerne voterede. Her ses alle de placerede hunde.