DJ vinderklasse Øst ved Ringsted

DJ vinderklasse ved Ringsted d. 4. oktober 2009

 

Søndag d. 4. oktober stod den på Jægerforbundets vinderklasse ved Ringsted. Det var en prøve hvor vinden spillede en afgørende rolle, for det blæste meget med vindstød af stormstyrke. Et par små byger om formiddagen og ellers solskin det meste af eftermiddagen.

Det var 5 Münsterländere tilmeldt og 2 af dem kom med over middag som kat. 1 hunde. DKJCH Fredenvejs Centa og DKBCH, DKCH Fuglevangs Heiki. Arne var ude en gang, hvor han viste et lidt defensivt søg, hvilket resulterede i en placering som nr. 5, med en perfekt fugletagning om formiddagen. Heiki blev nr. 3. Viste et lidt snævert søg i første slip over middag, og i anden slip gik hun godt, og opnåede stand ved gærde. Fuglen løber, Heiki følger godt op, men vi bliver stoppet ved indgangen til en størrere udsætning.

Jeg blev på dagen 3. vinder med, men da de 4 første også blev inviteret til DM, havde jeg nu 2 invitationer, og så er systemet sådan, at jeg kan give min invitation fra klubbens (DMK) prøve videre til nr. 2, og det var Arne, så vi er 2 der skal med til DM.

arneogjohndj09.jpg

Bliver spændende til DM for vores hunde er godt kørende.

arneogjohndj09_alle.jpg

De placerede hunde fra dagen.