DMKs hovedprøven d. 27. september 2008 ved Billund

Endnu en gang skulle vi af sted til Jylland for at gå på markprøve. Denne gang DMK's hovedprøve, efterårsvinderklassen. Vi havde for en gangs skyld valgt at køre hjemmefra om morgen, så vi var tidligt oppe.

Vejret var ikke det bedste, lidt sol, men uden eller kun meget lidt vind. Det blev dog bedre over middag. Der var tilmeldt 24 hunde, som var fordelt på 4 hold. Jeg havde i år begge mine hunde med, Freya og Heiki, som på dagen var 21 måneder, så min tiltro var selvfølgelig på Freya, på trods af at hendes form ikke var så god.

Vel ankommet til Billund, blev vi budt velkommen af prøveleder Thomas M Hansen. Der var som sædvanlig styr på det hele, og vi tog i marken. Hold 4 først, så hold 3, osv. Har egentlig aldrig fundet ud af hvorfor man ikke arrangere således at man kan køre hold 1 først osv.

   dmkvk2008_vinder.jpg

Vi ankom i marken og terrænerne så virkelige gode ud. Det var udsat agerhøns, som var passet og plejet, og vi havde de fugle der skulle til, men heller ikke mere. På de andre hold havde de kæmpet meget for at få alle hunde for fugl, men det var stort set lykkedes.

tilskuere2008.jpg

For mit vedkomne startede jeg med Freya. Hun viste hvordan et marksøg skal anlægges, men fandt ingen fugle. Hans Lau med Horsia's Mikki fik skudt over hans hund, så han var glad. Tilbage og bytte hund. Nu skulle jeg ud med Heiki. Hun viste også et flot anlagt søg, men i en meget høj fart - unghundens energi fornægter sig ikke. Hun fandt heller ingen fugle. Så en lille pause, hvor jeg ikke skulle i slip med en af hundene.

At have 2 hunde på et hold med i alt 6 hunde gør, at jeg var med i 6 af de 9 slip der var om formiddagen. Fuglevangs Hector, Heiki's bror, viste i hans første søg også hvordan det skulle gøres, men fandt heller ingen fugle. Det gjorde Hector i anden omgang. Han kom galt af sted med en fasan, som han forsøgte at sætte. Senere, uden vi kunne se hvad der skete, kom der en fasan ud fra remisen, og Hector befandt sig desværre nedenunder den flygtende fasan.

I anden omgang med Freya havde jeg en chance til en flok agerhøns, som hun mærker for sent. Hun er ude endnu to gange, men uden at vi kunne finde fugl til hende. Det betød vi ikke kom med over middag.

Men så er det jo godt man havde taget sin unghund med. I anden omgang opnår hun stand ved en højspændingsmast. På ordre rejser hun 2 agerhøns, og alt er bare i orden. Så er vi da med endnu. Desværre var det kun Hans og undertegnede der fik skudt på vores hold, men vi kom begge med over middag, Hans som kategori 2 hund og jeg som kategori 1 hund.

Der kom 10 hunde med over middag, 4 kategori 1 hunde og resten kategori 2 hunde. Vejret var blevet perfekt med en god vind, og solen der skinnede, så betingelserne var til stede for en god finale.

Vi gik på nogle gode terræner med læhegn. I starten gik det stærkt med at få hundene gjort færdige, så jeg gik med en god (og noget urolig) mavefornemmelse. Til slut skulle jeg ud og gå mod Uldjydens Katja med Michael som fører. Begge hunde viser et godt søg.

Heiki trækker op til stand i gærdet. Bevæger sig langsomt længere ned langs gærdet. Vinden kommer ind fra siden. Jeg bryder mig ikke om situationen, og kalder hende tilbage helt inde langs gærdet. Dirigere hende ud på marken, hvis nu fuglene skulle ligge lidt ude fra gærdet. Det var en god ide. Hun løb ca 20 m. og snurrede rundt i en stram stand. Nu kan jeg pludselig se hønseflokken, og stopper den ene af skytterne. På ordre går hun frem og rejser flokken, som deler sig i 2, og flyver i hver sin retning. Heiki har lagt sig, og forholder sig helt rolig. Trods 4 skud, fældes der kun en fugl, som apporteres korrekt. Uden at prale alt for meget, var jeg sgu stolt af situationen, min bedste finale-situation nogensinde.

Stand_lille.jpg

Stand - klik på billedet

Rejsning_lille.jpg

Rejsningen - klik på billedet

Ro_lille.jpg

Ro i opflugt - klik på billedet

Skud_lille.jpg

Der skydes - klik på billedet

Done_long.jpg
Det var rørende at modtage applaus fra alle tilskuere og deltagere.

Alle dommere og skytter kom hen og gav hånd og sagde tillykke. Hold da kæ.. for en afslutning. Da jeg er næsten tilbage ved tilskuerne, begynder de alle at klappe, hvilket gav et stort sug i maven, for det er altså en fed fornemmelse skulle jeg hilse og sige. Tak for det. Det var desværre den eneste fugl der blev skudt over middag, men det kunne jeg nu godt leve med.

Tilbage til præmieoverrækkelsen. Der blev som sædvanlig snakket og drukket en lille forfriskning, mens dommerne voterede. Resultatet blev som følger:

dmkvk2008_alle.jpg

Fuglevangs Heiki - 00525/2006 John Hilmer Hansen - inviteret til DM 1. vinder CACIT, HP, 3 pokaler
Uldjydens Katja - 13859/2002 Michael Østergaard 2. vinder HP
Horsia's Gabbi - 12433/2002 Henning A. Petersen 3. vinder HP
Fredensvejens Balder - 08952/2003 Sven Schou 4. vinder HP
Horsia's Joker - 09322/2004 Claus Bisgård 5. vinder  
Horsia's Mikki - 11039/2006 Hans Lau 6. vinder