VGP prøve i Tyskland

VGP prøve 7/8. oktober i Heidbunge, Tyskland 2006

Brian og undertegnede havde i foråret besluttet at vi skulle på VGP, den tyske fuldbrugsprøve, i Tyskland. Efter mange timers træning og en ekstra tur til Tyskland for at lave vandarbejde med levende and, som tæller med på prøven var tiden inde til at drage sydpå. Med os var vores fans (Anja og Pia). Vi kørte fra mig fredag kl. 16.30, og var hos Paul Nissen, formanden for Landesgruppe Schleswig-Holstein, kl. ca. 21.30. Vi fik en sludder så godt vi kunne, for vores tysk er ikke noget at prale af. Anja kunne dog forstå og tale lidt med Paul, men efterhånden som weekenden gik, blev vi dog meget bedre, synes vi selv.

Vi havde indlogeret os på det lokale Gasthaus i Immenstedt, hvor vi kunne have hundene med på værelset. Et godt og billigt sted, dog med den ulempe, at der var fest lørdag nat med høj musik lige nede under Pia's og mit værelse, så vi fik næsten ikke sovet den nat.

Vi blev afhentet på hotellet kl. 6.30 lørdag morgen, hvorefter vi kørte til mødestedet. Der var 19 hunde tilmeldt prøven. Freya var blevet løbsk om torsdagen, så jeg fik lidt nerver på, for jeg var ikke helt sikker på om jeg kunne deltage. Jeg kontaktede Paul Nissen, men der var ingen problemer, jeg kunne bare komme. Var hanhundene for interesseret, blev jeg bare flyttet på et hold med tæver. Det er sådan, at at man på hold á 4 hunde som følges ad hele prøven igennem. Der er på hvert hold en overdommer og to meddommere på hvert hold, som dømmer hundene hele prøven igennem. Derudover har man en terrænfører, så der mange mennesker involveret i sådan en prøve. Der udover er der schweiss, som har sit eget team. De har lagt sporerne efter en nøje udtænkt plan, så alt er klart når man ankommer. Det er et imponerende og stort arrangement der er stablet på benene for sådan en prøve. Det var arrangeret således, at en af vores dommere var dansker, så han kunne i detaljer kunne fortælle om de opgaver vi skulle løse. Det var en meget stor hjælp, og herfra skal lyde en stor tak til Hans.

Vi skulle starte på vandarbejde. Her skal hunden først vise selvstændigt søg i rørskær. Herefter kastes en and ud på vandet. Når hunden er ca. 2 m. fra anden, skal der skydes et skud på vandet tæt på hunden. Man må ikke sige noget til hunden, der skal selvstændigt apporterer anden uden at tage notits af skuddet. Til sidst udlægges uset af hund og fører en and i rørskæret, og man sender hunden i søg igen. Den skal selvstændigt og uden kommandoer søge, finde og spontant apporter anden. Det gik godt for os begge, max. point.

Herefter skulle vi på markarbejde. Lad det være sagt med det samme: hundene må ikke gå så stort som herhjemme, det koster point. Markarbejde deles op i 2 bedømmelser. Opførsel for fjervildt (jagtbart) og opførsel for hårvildt. Når hunden opnår stand, skal man selv skyde over sin hund, dog må fuglen ikke fældes. Ved fjervildt må man ikke fløjte af hunden ved opfløj, det skal spontant holde sig komplet rolig. Hvis hunden rejser hårvildt, må du gerne fløjte, men her skal der også skydes for at få point i opførsel overfor hårvildt. Brian opnår i første slip hurtig stand. Farro rejser fasan, og Brian må fløjte af hunden, hvilket kostede et point. Jeg måtte arbejde hårdt og længe i to slip uden at finde fugl. Det var nogle virkelige gode terræner, men den kraftige vind og regnen havde fået fuglene til at trække i skoven. Freya gik helt perfekt og jeg lavede efter tilladelse nogle meget lange søg op langs hegn, som imponerede dommere meget. Til sidst kom jeg ud i en brakmark, og her opnåede hun hurtig stand. Hun rejser fasan, og sætter sig spontant. Jeg kom til at fløjte (ikke meget), men dommerne hørte det ikke, eller også vurderede de at hunden havde sat sig da jeg fløjtede, og jeg fik derfor max. point. Udover af få 4 i markarbejdet, havde de tilføjet et H (hervorragend) som kun gives i meget specielle tilfælde. Hvis det gives, skal det skriftligt begrundes af overdommeren på prøvebeviset. Det var det eneste h der blev givet på hele prøven. Hverken Brian eller jeg havde chance til at få skudt over hunden for hårvildt, så vi fik ingen point her.

Så skulle vi på fjervildtslæb på marken. En and blev trukket ca. 300 m. Her lavede vi max. point begge to.

Sidste disciplin på dagen var spontan apportering af and i frit søg på marken, Det voldte heller ingen problemer for os.

Facit efter lørdagen var max. til Freya med et 4h i markarbejdet, og Brian havde kun sat 2 point til på markarbejdet. Et godt resultat at køre hjem på.

Søndagen startede kl. 8.00 i skoven. Der er følgende discipliner i skovarbejdet: Klapjagt, kaninslæb, ræveslæb, apportering af ræv over grav, frit søg, skovsøg, fri ved fod med afdækning og skud, lineføring i slalom i tæt skov og schweiss.

Vi startede med friske hunde på klapjagt. Hunden skal lægges af, og forholde sig rolig og tavs mens jagten står på. Der var en sjov disciplin. Ca. 25 mennesker med jagthorn, geværer, mm, startede ca. 100 m. inde i skoven foran os. Der blev råbt, skudt henover hovedet på os, og vi skulle selv afgive 2 skud. Dette nåede jeg ikke, idet vi  ikke selv have gevær med. Hold da op det voldte problemer: en tændt hund, og en masse støj og skud! Der ville de hellere deltage end sidde stille. Vi var begge overbevist om, at vi nok havde sat et point til, men det havde vi ikke viste det sig senere på dagen.

Derefter kørte vi til en anden skovdel. Her startede vi med 300 m. kaninslæb, som vi begge klarede godt. Herefter 300 m. ræveslæb, klaret uden problemer, dog var de imponeret over hvor hurtige Farro og Freya var. Freya var 55 sek. om det, men det skal bemærkes, at ræven kun vejede 4 kg.

Så skulle vi til frit søg. En hektar skov skulle afsøges, uden vi måtte gå med ind i skoven. Der var en dommer i hvert hjørne inde i skoven, og når de begge havde set hunden, var det OK. Vi var lidt spændte, men klarede det uden problemer.

Så skulle vi prøves i fri ved fod og afdækning. Man gik ca. 50 m. på skovvejen, hvor man skulle gå til et afmærket sted. Undervejs skulle man stoppe 2 gange, hvor hunden uden kommando skulle sætte sig. Ved mærket afdækkede man hunden og fortsatte ind i skoven, hvor den ene dommer stod. På hans kommando skød man første skud, ca. efter 15 sek. Efter yderligere 10 sek. andet skud. På tegn fra dommeren gik man tilbage til hunden, og gik fri ved fod tilbage til udgangspunktet. Det klarede vi også fint.

Så skulle vi på skovsøg. Hunden skulle søge under bøssen uden for maget fløjten. Uha, det kunne måske volde os problemer, men vi klarede den til UG. Undervejs skulle vi afgive et skud.

Kl. var nu 11.30, og vi havde været på 6 gange på ca. 3 timer, så det tærer på hunden, fordi den det ene øjeblik skal arbejde stort og frit, næste gang under bøssen, næste slæb, osv.

 

Vi kørte til skoven, hvor schweissarbejdet skulle foregå. Her stoppe vi ved "graven", hvor hunden skulle hente ræv over forhindring. Det havde jeg ikke haft mulighed for at træne, og det viste sig at give mig lidt problemer. Hun virkede fuldstændig desorienteret over at stå i en indhegning og skulle apportere ræv. Jeg måtte støtte hende med et par kommandoer, og det kostede 2 point, men den kom hjem. Brian klarede det uden problemer.

Så skulle vi have lineføring i tæt skov. Det virkede lidt komisk, men vi klarede det OK.

Vi fik nu vores point for dagen at vide, og jeg havde sat 2 point til, mens Brian var uden pointtab. Fedt, nu manglede kun schweissarbejdet. Vi havde begge valgt dagsspor, og det var meget godt. En på holdet var overnatningsspor, og med al den regn vi havde fået om lørdagen, viste det sig hans hund ikke magtede opgaven. Vi havde begge tilmeldt bringsel. Farro gik et kanont flot spor, og klarede også bringselsopgaven perfekt, så han var en meget glad mand. Nu var det min tur. Hun starter perfekt, og vi kommer til første knæk, og det klarer hun uden problemer. MEN MEN MEN...... sporet ligger på en veksel, og hun fortsætter lige ud ved knækket, og jeg kan ikke se det på hende, hun trækker stadig hårdt. Tilbagekald fra stifinderen. Fan... også. På sporet og ud til enden uden yderligere problemer. Herefter blev bringselssporet lagt, mens vi stod og ventede. Bringselsopgaven klarede hun fint, men jeg var sgu ærgerlig over sporet.

Kl. var nu 13.45. Vi skulle først være tilbage kl. 15, så vi blev spurgt, om vi ville på marken igen, for at se om vi kunne finde en hare eller noget råvildt, så vi kunne få nogle flere point. Det ville vi gerne, især Brian, som jagtede alle point for evt. at kunne vinde prøven. Brian startede, men fandt desværre ikke noget. Jeg kom ud på en stor høstet majsmark. Jeg spurgte om jeg måtte lade hunden gå stort, så var chancen for at finde en hare jo større. Jeg kunne gøre hvad jeg ville, bare find en hare. Jeg lod hende gå fuldt ud, og hun lavede ikke en fejl på marken i de 25 min. jeg var ude, men desværre fandt jeg heller ikke nogen hare. Vi måtte tilbage til præmieoverrækkelsen.

Tilbage på mødestedet på klokkeslæt, fik vi os en velfortjent øl. Jeg havde lidt svært ved at kaperer Freyas afledning, når nu jeg havde så mange point. Brian derimod havde det rigtigt fint.....selvfølgelig. Der er en masse papirarbejde inden resultatet er klart, men efter ca. 5 kvarter, gik vi til middag. Ved 18 tiden begyndte præmieoverrækkelsen. Vi var lidt spændte, havde Brian vundet prøven. Det havde han desværre ikke, der var en med 333 point (max 340 point). Havde Brian fået skudt over Farro ved hårvildt, havde han fået 12 point ekstra, og dermed opnået 334, men han fik sin velfortjente 1. præmie med 322 point. Så var det min tur. Dagens 3. største point, men desværre kun 2. pr. grundet afledningen på schweisssporet.

Efterfølgende blev Brian præmieret som bedste schweisshund, og jeg som bedste hund på markarbejdet. Her blev også nævnt at jeg havde fået et 4h, hvilket var det eneste på prøven.

En lang tur var ved sin ende, nu manglede kun turen tilbage til Danmark. Vi var trætte, men meget tilfredse med resultatet og vores præstationer trods alt. Alle vidste hvem "danskerne" var. Jeg takkede på vegne af DMK for invitationen, og for et godt arrangement. Vi havde på vegne af DMK medbragt en præmie til bedste tyske hund.

Jeg kan kun anbefale dem der har en hund til det, at tage derned. Det er så meget anderledes end herhjemme, og det er en kæmpe oplevelse. Jeg er gerne behjælpelig med kontakter til Tyskland, og om træningen til de enkelte discipliner.